Så er vi i gang! Dette er det første indlæg. Jeg er spændt på processen, hvor bevæger bloggen sig hen, hvordan kommer det til at gå med at skrive den, og hvordan bliver den modtaget? Mon der hen ad vejen er nogen, som får lyst til at bidrage som gæsteskribent?
Der er mange vigtige emner i dagens Danmark at gå op i: Klimakrise, plastic i verdenshavene, flygtninge og finansloven. Hvorfor så gå op i kærlighedsliv, parforhold og seksualitet. Er det ikke sådan lidt kinky, lidt useriøst, lidt Ekstra-Bladet-agtigt, lidt småpinligt?
Og så MÅSKE IKKE – for det er super vigtigt, at kærlighedslivet fungerer. Det er faktisk en ret afgørende faktor for vores trivsel. En undersøgelse fra 2013 viser sammenhængen mellem en række faktorer og så vores livskvalitet. Det, som helt entydigt har størst betydning for vores trivsel, er parforholdet (0.41) – derefter er der et stykke ned på skalaen til familien (0.29) og helbredet (0.25). Noget længere nede er økonomi (0.16) og arbejde (0.14) [Det her er statistik: jo større tal, jo større sammenhæng]
Forhold dig aktivt til dit parforhold
Så vi er derfor nødt til at tage parforholdet alvorligt. Det siger de fleste også, at de gør. Men hvad betyder det i praksis, hvordan gør vi? De fleste af os kender det godt, hvordan det starter: Midt i forelskelsen springer vi ud i parforholdet. På sin vis svarer det til at sætte sig ind i en bil uden kørekort og køre af afsted? Man kan være heldig, at det går godt … for en tid … Men derefter kræver det noget mere af os – og det er måske ikke tilstrækkeligt at tage på kro-weekend en gang i mellem …?
Var det nemmere i ”gamle dage”? Den gang var der jo en skabelon for parforhold og seksualitet i form af lavere forventninger og klare normer. Så på sin vis var det vel nemmere. Men skabelonen var også en spændetrøje – for der var ikke valgfrihed, og rundt om hjørnet lurede frygt for fordømmelse og skam, hvis man på den ene eller anden måde faldt udenfor de nøje definerede normer for parforhold og ægteskab: ”Hvad vil naboerne dog ikke tænke?” Homoseksualitet og enlige mødre var der ikke meget plads til dengang. Det handlede mere om at passe ind, frem for at få sig selv og hinanden til at trives bedst muligt.
Frisind
Nu lever vi et samfund med en langt højere grad af valgfrihed og accept. Vi sælger os selv i Danmark som en nation med frisind. Jeg har lige set, at man på et aftenskolekursus i Herning kan ”gå til smæk” – et grundkursus i SM-sex – som vel fint illustrerer frisindet. Jeg oplever også, at der er en del, som accepterer andres lyster eller mere alternative livsform, ”bare vi ikke selv skal være en del af det”.
Men frisindet vokser ikke ind i himlen, og der er fortsat mange konservative miljøer. De unge kan over for visse personer være meget rummelige, men stiller samtidig høje krav til sig selv og hinanden om perfekthed, hvor der ikke er plads til nogen slinger i valsen. Og med kravet om perfekthed er vi desværre tilbage i spændetrøjen. Så generelt er vi desværre ikke så langt, som vi måske tror.
Nu er det selvfølgelig vigtigt at betone, at ”frisind” ikke skal forstås som en bestemt ”moderne” måde at leve på og dermed en ny skabelon – for vi skal ikke presse hinanden til noget, som ikke er rigtigt for os. Frisind er udtryk for, at vi især kan vælge det, som er rigtigt for os selv, uden at vi af hinanden skal ”gøres forkerte”.
I endnu tidligere tider, hvor ægteskabet var en praktisk og nødvendig social foranstaltning, kunne seksualitet og lyst være et forstyrrende element, så hvad var nemmere end at gøre det til noget ”forkert” og tabubelagt? Det kan tage generationer at ændre holdninger. Bl.a. derfor slås vi stadig med eftervirkningerne i form af tavshed og tabu i forbindelse med seksualitet og i det hele taget parforhold generelt.
Hvor gode er vi til kommunikation?
Dette læner sig op ad et af de største problemer i parforholdet i dagens Danmark, nemlig kommunikation. En ting er samtale om praktiske ting, noget helt andet er kommunikation om egne behov, konflikter og seksualitet. En del har også svært ved at finde modet frem til at være personlig, vise sine sårbarhed og skuffe den anden. For nogen er det også et problem, at de er for tilpasningsdygtige og pleaser-agtige.
I vor tid, hvor der er ikke er mange skabeloner tilbage, som regulerer vores adfærd og rigtigt/forkert, må vi i højere grad stå ved os selv, hvem vi er og hvad vi vil. I parforholdet vil vi derfor før eller siden stå over for den udfordring, at vi ser forskelligt på ting og vil noget forskelligt – som vel at mærke handler om noget endnu mere væsentligt end valget mellem den berømte over- og underkrydder.
Parforhold og kærlighedsliv er centralt for de fleste – og en pointe i dette indlæg er som nævnt, at det har afgørende betydning for vores trivsel. Vi skal selv og sammen med vores partner designe vores liv og parforhold, og forholde os til forskellighederne. Derfor er det så vigtigt, at vi kan finde ud af at tale sammen og har en vis rummelighed med i bagagen. Mon ikke jeg godt kan løfte sløret for, at det er temaer, som vi vender tilbage til her i bloggen …
