Prøv at tænke på ”kærlighed” – hvilket billede ser du for dig? Gør det lige et par sekunder, før du læser videre!
Nogen ser deres partner for sig. Hos andre dukker der et romantisk billede op og måske mærker man i et glimt en følelse af glæde, tiltrækning og forelskelse. Eller sorg – hvis man slet ikke kan få kærligheden til at lykkes.
For de fleste er ”kærlighed” et plus-ord, og vi har alle sammen nogle tanker og antagelser om, hvad det er. Når vi ser en romantisk film, så får de 2 hovedpersoner altid hinanden til sidst, hvor lykken stråler ud af skærmen. Og vi mærker inden i os selv – hvis filmen ikke er alt for banal – en lykke, vi selv har oplevet eller måske en længsel efter den.
Jeg har flere gange talt med nogen, som har en helt anden oplevelse af kærlighed – og de er mest af alt skuffede:
”Han var så god at tale med, da vi mødte hinanden – vi kunne tale hele natten”
”Den måde han kiggede på mig – nu ser han mest på mobilen … ”
”Vi passede perfekt sammen seksuelt, og vi kunne slet ikke slippe hinanden – men nu er det efterhånden 3 uger siden, vi sidst har haft noget sammen”
”Dengang kørte han fra Nordjylland til Fyn for at være sammen med mig i 2 timer – nu vil han hellere se fodbold i tv end at gå en tur med mig”
”Efterhånden er vi mest venner – der er ikke meget gnist tilbage”
I en helt anden tid var kvinder tilfredse med ægteskabet, hvis ”han var arbejdsom, god ved børn og ikke drak”. Men det hele handler rigtigt meget om forventninger … I vor tid er der mere fokus på gnist, nærvær og romantik. Og hvis man så med årene mest ”er venner” – er forholdet så godt nok?
Jeg har mødt en del, som har tanker om at gå fra hinanden, fordi ”kærligheden er blevet væk”. Her er det, at jeg må gøre mig umage med at forstå, hvad det egentligt handler om. Skændes de dagen lang? Er de ved at gå fra hinanden, da der er en 3. person inde i billedet? Har de slet ikke noget at sige hinanden?
Mange gange bliver der talt om ”gnisten” som er blevet væk og ”vi er mest venner”. Og så er det, at jeg tænker – eller kan sige: ”Fantastisk! – I er venner – det er da et super udgangspunkt for et parforhold!” Det er åbenbart ikke en forventelig reaktion, for somme tider bliver der kigget lidt underligt på mig …
Hvad kan man egentligt forvente?
Vi kommer nu til 1000 kr.’s spørgsmålet: Hvad kan man egentligt forvente af det længerevarende parforhold?
Vil jeg nu sige, at ”man må lære at nøjes”? Nej, men måske skal vi blive lidt mere realistiske – og blive klogere på et parforholds helt normale udviklingsforløb. Jeg har tidligere ikke selv haft helt styr på det … Jeg har, som de fleste, vidst, at én ting er forelskelsen og noget andet er tiden derefter. Men der er faktisk mere at sige end det. Og det har vi alle brug for at have styr på, så vi ved, hvad vi kan forvente os af det længerevarende parforhold – og så vi kan lære at navigere i det. Parforholdet har flere faser, og de fleste af os har vist rimeligt godt styr på den første:
1. Forelskelse
Her oplever man en uimodståelig tiltrækning og kan være helt besat af den anden – somme tider beskrives det som en tilstand af en slags sindssyge. Energiniveauet er en del højere end det plejer, selvfølelsen er forøget, man ser verden gennem lykkens lyserøde briller og er ikke selv opmærksom på, at man går og smiler. Den anden idealiseres, og man kan slet ikke se nogle fejl ved vedkommende – før forelskelsens slør atter løfter sig efter ca. ½ til 1½ år. At den ene part måske er lidt småkriminel eller har en elendig økonomi giver ikke anledning til ret meget bekymring i lige præcis den periode.
2. Romantisk kærlighed
I den romantiske fase opleves en stærk følelse af tilknytning og forbundenhed. Følelsen af et ”vi” dominerer, men symbiosen er ikke længere lige så stærk. Man oplever glæde og tryghed i hinandens selskab. Man kan sagtens være irriteret på den anden, men generelt trives man med at være sammen. Typisk varer fasen ca. 4 år, og det er i den periode, hvor de fleste får børn.
3. Venskabelig kærlighed
Når forholdet er ca. 5 år gammelt, opstår en form for venskabelig kærlighed, og denne kærlighedstype varer livet ud. Det bærende element er det varme, stærke venskab. I det gode forhold er der gensidig beundring, tillid, sympati og en følelse af at høre sammen. Den vigtigste komponent i kærlighedslivet i denne fase er intimitet – som kan bestå af dyb fortrolighed, følelsesmæssig kontakt og indbyrdes loyalitet.
Det hele er sjældent lutter idyl – de fleste oplever problemer undervejs. I den romantiske fase begynder man i højere grad at mærke de personlige forskelle – måske forstærkes de i forbindelse med pres og småbørn. Hen ad vejen accepterer man forhåbentlig bedre hinandens forskelle og får mere ro i forholdet.
Pointen, vi skal have frem, er, at faldet i intensitet i parforholdet er en naturlig udvikling uanset, hvilken partner man har. Så det er hverken en fejl ved den anden, ved parforholdet – eller en selv.
I det længerevarende parforhold kan forelskelse og mere romantiske følelser fortsat dukke op, når man mødes i særlige situationer, men måske skal man i højere grad selv skabe dem. Måske i form af kæresteaftener, en weekendtur eller noget andet, som betyder noget for parret. Flere oplever også, at der opstår en ny nærhed i parforholdet, når de har gennemlevet en krise sammen.
Så nej, man er ikke længere så ”tændt” i et forhold, som har en del år på bagen – selv om parret måske kun er i 20’erne. For dét som betyder noget, er selve parforholdets alder. Men par, som har et stærkt venskab, har et rigtigt godt fundament for parforholdet – så det er ikke et problem i sig selv!
Det kommer ikke af sig selv …
I de første år af parforholdet kan man ikke holde fingrene fra den anden, og her er der rigtigt meget, som kommer af sig selv. Senere skal man i højere grad arbejde for at vedligeholde parforholdet og tiltrækningen.
For parforholdet kan nemt udvikle sig til en far-mor-og-børn-relation og en praktisk foranstaltning. Seksualiteten kan blegne – og der er ikke længere de samme intense følelser. Dog kan man være heldig, at de i stedet er afløst af nogle mere dybe følelser.
Intimitet og seksualitet kan blive skubbet alt for meget i baggrunden som følge af pres og livsomstændigheder, og fordi man bliver overvældet af dagligdagens trummerum. Derfor er det vigtigt at huske sig selv på, at parforholdet og kærligheden også er en beslutning – og ikke kun en følelse. Og at man aktivt skal arbejde på at bevare et nærvær til hinanden – og finde ud af, hvordan man holder gang i seksualiteten. Hvis først man kommer på for lang afstand af hinanden og seksualiteten begynder at dø ud, så skal man for alvor til at ro op imod strømmen. Men også dét kan lade sig gøre – såfremt man vil og forsat har venskabet …
Så venskabet i sig selv er ikke problemet i parforholdet – men det kan være et problem, hvis parforholdet ikke bliver holdt levende. Prøv til sidst at læse Trine Lundagers herlige refleksioner i Heartbeats. Hun er i begyndelsen af 40’erne og har erfaringer med et parforhold gennem 25 år. Så hun har snart længe været i fasen med venskabelig kærlighed, og hun ved, at der ikke er noget, som kommer af sig selv.
